Journalisten og forfatteren, der fylder 100 senere i år, kommer næppe til at opleve, at landets sidste papiravis lukker og slukker – til gengæld var hun i formiddags et varsel om, at avisernes tid lakker mod enden.

Det var dødkedeligt at sidde i venteværelset og vente på, at det blev min tur. Jeg Screenshot 2017 04 27 10 56 34 169x300 - Lise Nørgaard – et varsel om avisernes død!havde nuppet Metroxpress i standeren og slog lidt af ventetiden ihjel ved at bladre mig gennem gratis-avisen, men den øvelse kunne nu hurtigt gennemføres.

Til højre for mig sad en ældre herre. Tilsyneladende kedede han sig også bravt. Han stirrede ned på sin telefon. Færdig med Metroxpress tilbød jeg ham naturligvis, at han kunne få avisen.

Nej tak! Jeg har nyheder nok her!”, lød svaret, mens han lige viste mig, hvad han var optaget af. Han læste såmænd en omtale i avisen.dk af Jacob Wendt Jensens nye biografi: ”Lise Nørgaard – De første 100 år”.

På sin  telefon!

Det er ikke noget nyt, at unge svigter de gamle, analoge medier til fordel for Snapchat, Instagram, Facebook og YouTube , men at selv ældre herrer ikke længere gider at rode med papir og tryksværte var alligevel lidt af en øjenåbner.

kærlighed

Allerede da jeg i 1980’erne gik på journalisthøjskolen i Aarhus, talte vi om problemet med de unge, der fravalgte avisen. Det var lang tid før internettet, og de trusler/muligheder, der lå her. Jeg tror, de fleste fra den generation har et eller andet kærlighedsforhold til papiret og duften af tryksværte. Ikke desto mindre har jeg ikke selv holdt papiravis i en længere årrække.

Det går simpelthen for langsomt, medmindre det enkelte medie fokuserer på større reportager, features, analyser og andre tungere formidlingsopgaver. I dag kan en nyhed på et splitsekund rejse fra enhvers telefon til mit nyhedsfeed på min pc eller på min telefon. Papiravisen som nyhedsmedie er tæt på at være en saga blot (dejligt gammelt udtryk). Mange vil, formentlig af nostalgiske årsager, savne papiravisen akkurat, som der er mange, der savner vore store skibsværfter. Åh ja. Burmeister & Wain, Aalborg Værft, Lindøværftet. Det lød af mange arbejdspladser. Til gengæld er lyden blevet væk.

Kæmpe oplag

I værfternes storhedstid i 1970’erne kæmpede BT og Ekstra Bladet om rollen som Danmarks største avis. De opererede hver især med oplag nær den kvarte million. I dag skiltes der ikke længere med oplagene, men et godt bud er, at de to formiddagsaviser nærmer sig en tiendedel af oplaget i storhedstiden.

En kvart million i oplag lyder imponerende, men hvad så med frisørtvillingerne Emil og Rasmus, der har udviklet Slikhaar konceptet. De har 1,6 millioner følgere på deres YouYube kanal og 2,4 millioner likes på Facebook. De gør sig på alle sociale kanaler, og de gør det godt.

Man kan ikke længere tale om, at nyhedsformidling og markedsføring bliver digital. Digitaliseringen er en realitet .

Tænk sig at være 100 år som Lise Nørgaard. Hun har godt nok oplevet det hele. Meget apropos mine udgydelser er hun selv tidligere dagbladsjournalist.

Om min nabo i venteværelset har tænkt sig at købe Lise Nørgaard biografien i en rigtig papirudgave, ved jeg ikke. Måske han finder biografien eller dele af den på nettet.